Ski
Menu
Billedserier
Extranet

HOK


HOK består af 3 afdelinger:
Holstebro Løbeklub, Holstebro Orienteringsklub og Holstebro Skiklub.

Klubben har et klubhus på Harrestrupvej 12B, hvorfra de fleste af klubbens aktiviteter udgår.

Løbeklubben
har træning fra klubhuset hver tirsdag og torsdag kl. 18:00 og lørdag kl. 14:00.
Der dyrkes alle former for motionsløb, fra de helt korte ture og op til marathonløb. Klubben har et varieret træningsprogram, som man kan følge, hvis man har lyst. Har man ikke mulighed for at løbe på de faste træningstidspunkter, kan man som medlem af klubben, få en kode til døren, så man kan træne, når man har lyst.
I klubhuset er der opholds- og omklædningsfaciliteter med bad og sauna.
På de faste træningsdage er der gratis kaffe og brød efter træningen.

Orienteringsklubben
arrangerer træningsløb fælles med andre orienteringsklubber i området, hver lørdag om vinteren og hver tirsdag om sommeren, der er fælles transport fra klubhuset.

Skiklubben
har træningsaften for rulleskiløbere hver mandag aften kl. 20:00. Derudover er der i vinterperioden gymnastik for klubbens medlemmer hver onsdag kl. 19:00. Desuden arrangeres der hver vinter klubture sydpå og nordpå med instruktør.
Hvert år har alle afdelinger også klubture til stævner/løb både i Danmark og udlandet. Det kan være DM/JM, halv-/helmarathon, Vasaløbet eller Holmenkollenmarsjen. Klubben giver tilskud til udvalgte løb, det kan være i form af betaling af startgebyr og/eller tilskud til kørsel.

Alle er velkommen til at deltage i træningen nogle gange før de beslutter sig for medlemskab.
Kalender
16.12.17
Juleløb
Der arrangeres motionsløb og O-løb. Begge med både en kort og en længere...